Spring til indhold

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du læse mere om forskellige vigtige og praktiske oplysninger.

Morgenrunde 

På hverdage går en medarbejder rundt på alle værelserne fra kl. 08.00. I weekenden vil det være lidt senere på formiddagen. Formålet med morgenrunden er at sikre, at alt er som det skal være. 

 

Videoovervågning 

Af hensyn til din, andre beboere og personalets tryghed/sikkerhed har vi på udvalgte steder opsat videoovervågning. Dette er bl.a. for at forebygge uhensigtsmæssig og uønsket adfærd som vold, tyveri og hærværk. 

 

Telefon 

Du kan i særlige tilfælde låne en telefon af personalet, f.eks. hvis du har brug for at kontakte egen læge, sygehuset eller en offentlig myndighed. 

 

Trådløst netværk

Det er trådløst netværk overalt på St. Dannesbo. Odense Kommune har valgt at lukke adgangen til enkelte hjemmesider. 

 

Brug af vaskemaskinerne

Hvis du har brug for at vaske tøj, skal du kontakte personalet på Modtagelsen. Her kan du låne en vaskenøgle og reservere tid til at låne vaskemaskinen. Det koster 20 kr. at reservere maskinen i tre timer. I det tidsrum må du vaske så mange vaske, du kan nå inden for din reservation. Det beløb du har brugt på at vaske bliver automatisk trukket fra din NemKonto hver måned. 

 

Sengetøj og håndklæder 

Håndklæder og sengelinned ligger på værelset, når du ankommer til St. Dannesbo. Når du har brug for rent sengetøj, kan du hente det i vaskeriet mandag til torsdag fra kl. 12.30-13.30 og fredag fra kl. 11.00-12.00. Er der tale om et akut behov for at få lagt rent på sengen, skal du henvende dig til personalet. 

 

Opbevaring og veksling af penge 

Personalet har som udgangspunkt ikke mulighed for at opbevare og veksle penge, da personalet ikke har adgang til kontanter. Har du behov for at få vekslet penge, skal du benytte din bank og ed mindre beløb eventuelt den nærliggende brugs.