Faglig tilgang og metodegrundlag

Housing First

Odense Kommune har siden 2010 arbejdet med Housing First. Housing First er en helhedsorienteret tilgang, som er baseret på det grundsyn, at boligen er en menneskeret. Den permanente bolig er udgangspunktet, og den sociale og praktiske støtte følger med. Støtten er individuelt tilpasset, fleksibel og helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. 

CTI

Når borgeren flytter ud i egen bolig, vil borgeren i mange tilfælde have gavn af et CTI-forløb. CTI (Critical Time Intervention) er en evidensbaseret metode, der bruges til at understøtte borgeren i en overgangsperiode, hvor borgeren befinder sig i en ny livssituation. Hele grundtanken med CTI-forløbet er, at borgeren er den centrale aktør, som selv skal være med til at definere og tilrettelægge forløbet med udgangspunkt i egne behov. CTI-medarbejderens rolle er at understøtte borgerens håb, ønsker og ressourcer gennem hele forløbet. Nogle borgere har brug for mange CTI-besøg og en del hjælp, imens andre borgere kan klare flere daglige/praktiske opgaver selv. Hovedopgaven er, jf. Housing First, at fastholde borgeren i egen bolig. Som et led i dette skal boligen indrettes efter borgerens ønsker og behov, så borgeren oplever det som sit egen hjem og føler sig godt tilpas. Et CTI-forløb strækker sig typisk over ni måneder. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tilbyde anden eller ekstra støtte undervejs eller efter CTI-forløbet, hvis det vurderes, at borgeren ikke vil være i stand til at tage vare på sig selv. 

Traumebevidst tilgang (TBT)

Mange borgere, som lever i social udsathed, eller har psykiske vanskeligheder, bærer på et eller flere traumer. De kæmper ofte med følelser af frygt og magtesløshed, som påvirker deres funktionsevne og trivsel negativt. At arbejde traumebevidst skal ses som en organisatorisk tilgang snarere end én specifik behandlingsmetode. At arbejde traumebevidst vil sige, at man i organisationen har en forståelse for, hvad traumereaktioner er, og hvordan de påvirker/kan påvirke et menneske, så man som fagperson er bevidst om dette, og derved kan tage de nødvendige, individuelle hensyn til det menneske, man er i dialog med. Det gælder i alt lige fra den fysiske indretning og omgivelserne, lydene omkring akustikken, og det sprog/de ord, man benytter i den mundtlige dialog og på skrift. Ved at have den nødvendige baggrundsforståelse kan man aktivt imødekomme de behov, som borgeren har, og derved har man bedre forudsætninger for at skabe et trygt og tillidsfuldt rum (både fysisk og psykisk) borger og fagperson imellem. At borgeren føler sig set, hørt og forstået betyder alt andet lige, at samarbejdet vil glide nemmere, og at udbyttet af samarbejdet vil være langt større. 

At arbejde traumebevidst kan: 

• understøtte recovery og borgerens funktionsniveau.
• mindske behovet for indgribende indsatser over for borgeren.
• forebygge re-traumatisering af borger og medarbejder.
• medvirke til færres stresssygemeldinger og arbejdsskader.
• skabe større arbejdsglæde og fastholde personalet.

Kilde: Kompetencecenter fra Traumer 

Systemisk tilgang

Den systemiske tænkning tager udgangspunkt i, at et problem ikke kan løsrives fra den helhed, hvori det opstår. Der skal arbejdes med hele systemet, for at der kan opstå en ændring. At arbejde systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Hensigten er at finde sammenhænge mellem omgivelserne og individets adfærd - ikke blot årsagerne til adfærden. 

Den anerkendende tilgang - Motiverende samtale (MI)

Den anerkendende tilgang/Appreciative Inquiry (AI) er en metode, som handler om at værdsætte det, der virker, og det der giver os energi i hverdagen. På baggrund af det skal vi skabe drømme om fremtiden som et positivt kompas, der kan give vores handlinger retning. MI er en evidensbaseret metode/samtaleteknik, som bruges til at motivere mennesker til forandring. Med denne tilgang tager man udgangspunkt i menneskets egne ressourcer og forslag til løsninger. Tilgangens fundament hviler på forståelse og empati for personens situation og opfattelse heraf. Der tages altid et respektfuldt udgangspunkt i personens egne værdier og ønsker. Den motiverende samtale bygger derfor på inddragelse og empowerment af personen med det formål at styrke personens indre motivation til forandring. 

NADA (øreakupunktur) 

NADA er en recovery-metode baseret på øreakupunktur. En stor del af personalegruppen på St. Dannesbo er uddannede i NADA-metoden, og kan derfor tilbyde vores borgere NADA, hvis de ønsker det, og hvis personalet vurderer, at de kan have gavn af det. NADA kan hjælpe en person med at opnå en følelse af indre ro og kontrol. Det kan være i forbindelse med stress, angst, søvnforstyrrelser, aggressioner, abstinenser osv. NADA er et supplement til anden (medicinsk) behandling, og skal forstås som en metode, som gør anden behandling bedre.